Pushkar
Efter Jaipur kørte
Ravi os til Pushkar. Kort før byen kørte han ind på en lille rasteplads for at
drikke chai-the og udtrykke sine faderlige bekymringer. Ifølge Ravi er Pushkar
et sted med mange "crazy people". Her var det farligt at købe te og
lassies (indsk yoghurt-drik), da der angiveligt var mange folk, der ville putte
noget i dem. Og ifølge Ravi, skulle vi også passe på ved den hellige sø midt i
byen, hvor mange præster ville prøve at snyde os. Vi må indrømme, at Ravis
tonefald gjorde os en smule bange. Det var dog ikke det værste ved Pushkar.
Pushkar er en hellig by på grund af den hellige sø i midten, og dermed et af de
eneste steder i Indien, hvor man tilbeder guden Brahma (skaberen). Uheldigvis
betyder dette, at man ikke serverer hverken kød eller æg nogen steder i byen.
Så Mathildes kost bestod af grøntsager og ost - morgen, middag og aften! Vi kom
til at bo på et lækkert hotel med wi-fi (!), tagterrasse og en dejlig have. Det
er dog ikke så luksus-agtigt, som det lyder, og internettet virkede
selvfølgelig kun, når der var strøm. At være i Pushkar er meget anderledes end
meget andet, vi har set i Indien. Det er en mindre by med kun én hovedgade,
hvor der er fuld af hippier. Som Ravi sagde: "In the Pushkar, there are
many hippies. Do you know hippies?". Vi måtte pænt fortælle ham, at ja, vi
havde godt mødt hippier før.
Vi lavede en masse
fede ting i Pushkar. En dag var vi på kamel-safari (faktisk var det en
dromedar-safari, men det skelner man åbenbart ikke mellem her). Det var 3 timer
i ørkenen uden for byen, som vi alle nød rigtig meget. Det var dejligt at få
lidt afstand til det intense byliv og komme lidt ud i naturen. I vores
vandpause fik Mathilde talt lidt med Katrines kamel :) Morgenen efter tog vi på
en tidlig bjergbestigning op til et tempel for Savitri, der enten er Brahmas
kone eller søster.
Den sidste aften så
vi solnedgangen ved den hellige sø, der hver dag er et stort tilløbsstykke for
mange turister. Der var en vildt fed stemning, især var der god musik, der i
Sofies ører lød næsten helt afrikansk. Det var en god afslutning på vores tid i
Pushkar.
Agra
Herefter gik turen
til Agra, hvor vi var kommet for at se, hvad man kalder Indiens største
seværdighed; Taj Mahal. Vi ankom sent om aftenen, og allerede tidlig næste
morgen skulle vi se Taj Mahal, der er rigtig smuk, når man ser den i
solopgangen. Det var en flot oplevelse, men langt fra det, der har gjort størst
indtryk på os. Tilknyttet Taj Mahal er en rigtig smuk kærlighedshistorie om
Maharajaen Shah Jahan, der byggede paladset for at ære sin afdøde kone.
Senere tog vi til
Agra Fort, hvor vi for engang skyld ikke havde en guide og havde en super
hyggelig dag. Vejret var smukt, og stemningen var god.
Ellers skete der
ikke så meget i Agra, der bare er en turistby med masser af mennesker og vild
traffik.
Varanasi
Efter Agra, hvor vi
kun havde en dag, blev vi kørt tilbage til Delhi, hvorfra vi skulle med nattog til Varanasi. Selvom vi her
havde sagt farvel til vores søde 'faderfigur' Ravi, endte han alligevel med at
komme tilbage for at følge os til toget og ind i den rigtige vogn. Dog havde vi
selv bedre styr på det end ham, men det var vildt sødt af ham. Ravi havde nok
haft det bedst, hvis han kunne have kørt os til et fly med Danmark som
destination. At være bekymret er han ret god til!
Togturen var en
rigtig god oplevelse, hvor vi fik en god snak med de forskellige i vognen. Til
trods for kramper, dårlige knæ og to timers forsinkelse kom vi sikkert til
Varanasi. Her måtte vi dog vente på vores chauffør og guide, da de i
mellemtiden var taget hjem. Guiden i Varansi har været den unge Vicki - en
rigtig verdensmand, der bruger det meste af sin tid på at prale af alle de
piger, han har scoret fra forskellige lande og hans imponerende 'viden' om
Danmark. Hvis i skulle være i tvivl, forholder det sig sådan, at danskere over
40 år går i kirke hver søndag, mens de unge ikke rigtig gider!! Og i Thailand
er der ingen rigtige mænd kun Ladyboys, og derfor er alle kvinder i Thailand
vilde med ham, når han er på ferie! Og nå ja. I Danmark er man nødt til at lære
engelsk, fordi Danmark er sådan et lille land, så man bliver nødt til at flytte
for at få et job. Og så startede teknologiseringen af Danmark for ca. 10 år
siden, hvorved vi alle begyndte at lære engelsk. Og alle hippier roder meget,
ryger hash, går aldrig i bad og sidder i rundkreds på gulvet. Godt så.
Heldigvis kunne
Vicki også fortælle os lidt om Indien, dog var måske kun halvdelen korrekt. Han
tog os med på en aften bådtur på Ganges, hvor vi så det største af de
kremeringspladser, der er ved bredden af Ganges. Ganges er et helligt sted og
meget vigtigt i hinduismen, da det er her, man bliver brændt/ønsker at dø,
fordi man her har stor sandsynlighed for at komme i den hinduistiske himmel -
blive fri fra genfødsel. Hver aften er der også en smuk ceremoni, der hylder
guderne ved den hellige flod. Endnu en spændende oplevelse. Vi har også besøgt
det sted, hvor Buddha angiveligt holdte i sin første prædiken for de fem
buddhistiske munke i Sarnath uden for Varanasi. Meget spændende og interessant
at et område er så vigtig en del af både den hinduistiske og buddhistiske
tro.
Nu kommer det
bedste: Vi har været til hinduistisk bryllup. Lige nu er der bryllupssæson for
arrangerede ægteskaber, og vi har flere gange set bryllupsoptog gennem byen.
Torsdag aften var vi dog så heldige, at der blev holdt et bryllup på vores
hotel!!! Mathilde og Sofies nygerrighed endte i en invitation til brylluppet;
mange indere er utrolig gæstfri. Det var en super spændende oplevelse med
kvinder i flotte sarees, meget anderledes bryllupsritualer og stærk Indisk mad,
som man på ingen måde kan sige sig fri for at smage på! Men ih hvor var det
spændende. Vi gik all in på både dans og mad og måtte stå model til både
fotografering og videooptagelser. Vi snakkede med gudesmukke Sonali, der blev
sat til at underholde os og forklare os om festen. Det havde hun heldigvis ikke
noget i mod, og med sin PHD i statskundskab fik vi nogle gode samtaler.
Efter en sen aften
med fest måtte vi tidligt op for at se solopgang over Ganges ombord på en endnu
en båd. Hver morgen bader mange pilgrimme og indbyggere i Ganges, da det
hellige vand kan give renselse og lykke fremover. Denne gang var turen med
Vicki og en af hans venner, han også lige havde inviteret. Vennen ville
selvfølgelig have taget billeder med os. I Indien har vi fået taget mange
billeder med mange mennesker. Alt fra unge drenge og smukke piger til
buddhistiske munke har fået et eller flere billeder med de tre blege danskere!
Lige nu sidder vi på
en hyggelig brunchcafe, hvor vi kan nyde vestlig mad med indiske twist.
Mathilde er glad for at have fundet tun og dermed et udvidet mad-spektrum, der
ellers kun har bestået af kylling, grønsager, æg og ost. Her er der wifi - der
ikke sådan rigtig virker, men vi krydser fingre. I morgen (lørdag) går turen
til Pondicherry, og vi glæder os meget til at komme til det varme Sydindien med
mulighed for at pakke tasker ud osv. Mandag starter undervisningen, og søndag
har vi et indledende møde med de andre studerende. Vi er rigtig spændte!
Vi håber i har det
godt derhjemme, vi snakkes ved :)
Vi har set så mange
dyr, at vi ikke kan huske hvilke, men bl.a.: 'Æsler', der i virkeligheden er
små heste, hvide kælemus i tøjbutikker, gekkoen på vores værelse og kamelerne,
der i virkeligheden er dromedarer.
Citater: Vores
21-årige guide Vicki, der siger
- "I have been in this businees for
twelwe years",
- "I have seven kids, I got married three
years ago"
- og "No wife, no life"
- og nu den bedste, idet Vicki siger om sin
20-årige ven: "When I was young like him I always wanted to have my
picture taken with female tourists".
Så sidder vi her i
lejligheden og tænker tilbage på vores tur til Ooty. Vi er solskoldede, trætte
og føler os lettere kulilte forgiftede! Men ih hvor har det været en god tur!
