søndag den 24. februar 2013

Så blev det hverdag


Nu er der efterhånden gået nogle uger her i Pondicherry, og hverdagen har sat ind, hvilket vi alle har været utrolig glade for!

For Katrine og Mathilde starter dagen kl. 5.50 med morgenyoga sammen med vores søde, norske roommate Seina, der har boet den sidste måned på et Ashram i Indien. Hun er derfor en meget kvalificeret yogalærer. Yogatimerne foregår uden for på vores rooftop, alt imens solen står op. Kl. 8 kører skolebussen fra vores lejlighed ud til studiecenteret uden for byen. På turen får vi set både  byen, vandet og landet. På studiecenteret bliver morgenmadsbuffen serveret, og så er der ellers undervisning og seminarer til kl. 13.

Undervisningen er enormt spændende, Peace and Conflict studies er et sammensat fag, der dækker de fleste humanistiske og samfundsfaglige fag. Vi bliver både introduceret til en del ny teori og en del af det, vi kender fra antropologi. Empirien til faget er funderet i Sydasien inkluderende Indien, Pakistan, Afghanistan, Burma, Sri Lanka, Bangladesh og Nepal, og her er der ellers også nok konflikter at diskutere.
At læse om konflikter i et land, man selv befinder sig i, kan ofte resultere i frustrationer over, at man ikke kan gå ud og gøre noget. Men samtidig giver det os en helt speciel følelse af, hvor vigtigt det er at læse vores fag.

Efter frokost har vi ofte fri, så kan man enten vælge at tage bussen tilbage til byen - eller blive på det underskønne beach resort, som vores studiecenter også er. Katrine nyder at tilbringe eftermiddagen derude i rolige omgivelser.

Næsten hver dag er der aktiviteter om aftenen, onsdage er cultural evenings, hvor vi mødes og ser kulturelle film på vores rooftop. Vi skal også på en del fieldtrips uden for byen, hvor vi blandt andet ser, hvad NGO'er eller frivillige arbejder med. I morgen er det fullmoon, så der er der fullmoon walk (pilgrimstur rundt om et bjerg) om natten. Det er svært at nå at være med i alle aktiviteterne, hvis man bare vil kunne følge nogen lunde med i studiet. Vi skal læse ca. 70-100 sider til hver dag, så det meste af vores fritid bliver tilbragt med læsning.

I fredags fik vi valgt vores grupper og emne til vores eksamen nummer 2, gruppeksamen. Katrine og hendes gruppe valgte Religion og Konflikt som overskrift, Sofie "New Non-violent Movements" og Mathilde skal skrive om "Legitimization of war (Afghanistan)".

Vi er rigtig meget sammen alle sammen fra kulturstudier, vi laver stort set alt sammen; læser, spiser, går rundt i byen, køber ind osv. Det kan være svært at få kontakt til lokalbefolkningen, og alting er bare meget anderledes hernede. Hvert hus har security vagter, og vi skal ikke gå alene ud efter kl. 21-22-tiden. Kl. 21 bliver der forholdsvis stille her i Pondi, og kulturstudier gør meget ud af, at vi ikke skal trække for meget opmærksomhed ved at larme eller gå på gaderne om aftenen. Vi prøver så godt, vi kan at respektere levemåden her i byen, vi vil meget gerne vise respekt, så vi måske også kan komme tættere på livet hernede.

Vi hygger os rigtig meget, alle er så søde, og vi er ved at være en stor familie. Efterhånden kan ingenting overraske os mere. Man bliver med tiden meget afslappet, når man ellers har vænnet sig til, at rengøringsdamen også gør toiletbrættet rent med toiletbørsten, efter den har været nede i toilettet, og at hun ødelægger toiletterne her ved altid at stå oven på brættet, når hun skal på toilet selv osv.
I næste uge har Katrine og Mathilde fødselsdag. Har I husket at sende noget med posten? Seina og Ingeborg kigger på alternative kager, der både skal være veganske og PCO-venlige og kunne laves i vores meget minimalistisk køkken, hvor vi kun har en elektrisk kogeplade og en brødrister. Vi glæder os!

Ha det bra!

lørdag den 16. februar 2013

Billeder :)

Så er vi kommet godt i gang med studiet og de andre aktiviteter. Derfor kommer her lige et indlæg mest til billeder.

India Day
I onsdags havde vi India Day, som gik ud på at have indisk tøj på (Saree for pigerne) og spise indisk mad med fingrene. Dette foregik efter, vi havde haft en forelæsning om morgenen. Det var virkelig sjovt at have rigtig fint og farverigt tøj på, og flot at se alle de flotte farver, folk havde valgt.

I kan se billeder fra India Day her
Ekskursion til Auroville
I forbindelse med vores tema om fred og konflikt har vi været på fieldtrip til Auroville, som ligger lige i nærheden af Pondicherry. Auroville er en international landsby, som forsøger at opnå spirituel enhed mellem alle mennesker. Det var rigtig spændende i forhold til studiet, da de forsøger at opnå fred og enhed, og interessant at se at her alligevel også opstår konflikter, når folk netop er flyttet til denne by med et ideal om fred.
For at blive inspireret til den spirituelle enhed har man fra 1972 til 2008 bygget på Matrimandir, som er en stor rund bygning med guld udenpå, der skal symbolisere enheden og være et sted, hvor man kan gå hen og lære at koncentrere sig inde i sig selv.
I løbet af dagen snakkede vi med mange forskellige mennesker og blev bl.a. vist rundt i et af landsbyens communities, der er en økologisk farm.

Her er billeder fra denne ekskursion














Det var lige det vigtigste for denne gang.
Vi har forresten også lagt lidt billeder ind af hvordan vi bor, hvis nogen har lyst til at se det. Dem kan I se under billedarkivet.
Og husk at vores adresse nu også ligger her på bloggen (under kontakt), og vi modtager meget gerne post :)

Sofie, Mathilde og Katrine

mandag den 11. februar 2013

Having fun in Pondicherry!


To all of you following the blog who might wonder why the blog is suddenly in English, we are writing in English because we might have the opportunity to become the official ’bloggers’ of Kulturstudier in India. Either way it is also a good opportunity to practice our English. Today is the 11th of February and we just came back from our first ‘real’ lecture. Now school is starting and even though there are lots to read and group work to be done, we all look forward to it, since ‘Peace and Conflict Studies’ is such an interesting field.
This first week in Pondicherry has been full of great experiences and we would like to share some of them with you!
We arrived in Pondicherry late (!) Saturday night. We were supposed to arrive in Chennai at 11 pm and then afterwards drive to Pondicherry, but due to flight problems we were two hours late and didn’t arrive at our house in Pondi until 3.30 am. Luckily everything was taken care of and we were dropped off at the house where we met the security guard and found our room. We all stay at the house called Maison Raja which is situated in the city center. Here we stay on the rooftop in a nice apartment with another Danish girl and two Norwegian girls. 

Unfortunately we were all ill when we arrived so Sofie and Katrine spent the first two days in the apartment sleeping. Luckily the ‘Kulturstudier team’ took good care of us and Tuesday we were better again (well, good enough to go to school) and excited to explore the city and visit the study center. During the first week, all of the students from ‘Peace and conflict studies’ and ‘Religion and Power’ have had lectures together. The lectures addressed India and South Asia and explored topics such as politics, culture and religion. During our travel in North India we had met many new things and had all sorts of questions which luckily our teacher Suddha could help us answer during these lectures. The first week was also full of other activities. Naturally, we did stuff together in the house, met new people, went out to dinner, went to the market, but on Wednesday we had ‘Saree night’. The Saree is a dress/long peace of beautiful colored cloth worn by many (most) Indian women, and this night we were going to learn how to wear it. Next Wednesday we are all going to wear Sarees and we all bought one – We do though have to admit that we are still not sure how to put in on. It is really complicated!!! Buying a Saree was so much fun. We went to a store which had really many Sarees and only male shop assistants who didn’t speak English. Just the act of choosing the right Saree was difficult because the men kept coming with new suggestions!

Kulturstudier is arranging a lot of activities for us. Every day there is yoga in two of the three houses that we stay in, there is Indian cooking class, Tamil language courses, Bollywood dancing and for Sofie traditional Indian dance. The city is very different from what we have seen in North India so far, actually South India is like a whole other country. It is more silent and peaceful here, it is easy to walk around the city and you can walk to anything. Since we are 80 people attending the two courses we are constantly talking to new people and making friends, many evenings are spend at the rooftop next to our apartment talking, laughing and getting to know each other. It is also here people from our house go to sit and study.

The study center which is situated at ‘Kailash Beach Resort’ outside Pondicherry is an amazing place. The bus ride there is really interesting as we get to leave the busy city and drive through small villages. At the Study Center we have both breakfast and lunch which we all find very tasteful. Our lectures are held near the beach in a hut and we also have the opportunity to use the swimming pool, play beach volley, relax in the hammocks or go to the beach. We can recommend the pool as we spend most of our Friday afternoon here, just relaxing and swimming and enjoying the sun.

When we reached Friday we were excited to have some days off. On Friday evening we had a welcome dinner with all the staff at ‘Kulturstudier’ at a nice restaurant and most of Saturday was spend with relaxation and reading at the rooftop. Saturday evening we all did a fun activity where we had a race around the city. Each team had to answer some questions that were placed around the city, and to go from place to place we took Auto Rikshaws. That was a crazy and really fun experience, and even though we were in a hurry and didn’t really get to know the city that well, we all feel like going back to some of the places – for example the Ganesh Temple where you can have a blessing from a real elephant. Maybe you will hear about this in the next blog J

This was it for now. You will hear from us soon again. We hope you are all having a nice time at home – from what I have heard the weather in Denmark should be a bit colder than the 30 degrees Celsius we have here in Pondi.

Hugs from Mathilde, Katrine and Sofie 

Animals that we have seen so far: Elephant who gives blessings, spiders (that live in our room), enormous amount of mosquitos, cats, crows (and they like to hang out just outside our windows).

More pictures from this week
Pictures from where we live 

fredag den 1. februar 2013

Fra hellig by til hindubryllup


Pushkar
Efter Jaipur kørte Ravi os til Pushkar. Kort før byen kørte han ind på en lille rasteplads for at drikke chai-the og udtrykke sine faderlige bekymringer. Ifølge Ravi er Pushkar et sted med mange "crazy people". Her var det farligt at købe te og lassies (indsk yoghurt-drik), da der angiveligt var mange folk, der ville putte noget i dem. Og ifølge Ravi, skulle vi også passe på ved den hellige sø midt i byen, hvor mange præster ville prøve at snyde os. Vi må indrømme, at Ravis tonefald gjorde os en smule bange. Det var dog ikke det værste ved Pushkar. Pushkar er en hellig by på grund af den hellige sø i midten, og dermed et af de eneste steder i Indien, hvor man tilbeder guden Brahma (skaberen). Uheldigvis betyder dette, at man ikke serverer hverken kød eller æg nogen steder i byen. Så Mathildes kost bestod af grøntsager og ost - morgen, middag og aften! Vi kom til at bo på et lækkert hotel med wi-fi (!), tagterrasse og en dejlig have. Det er dog ikke så luksus-agtigt, som det lyder, og internettet virkede selvfølgelig kun, når der var strøm. At være i Pushkar er meget anderledes end meget andet, vi har set i Indien. Det er en mindre by med kun én hovedgade, hvor der er fuld af hippier. Som Ravi sagde: "In the Pushkar, there are many hippies. Do you know hippies?". Vi måtte pænt fortælle ham, at ja, vi havde godt mødt hippier før.
Vi lavede en masse fede ting i Pushkar. En dag var vi på kamel-safari (faktisk var det en dromedar-safari, men det skelner man åbenbart ikke mellem her). Det var 3 timer i ørkenen uden for byen, som vi alle nød rigtig meget. Det var dejligt at få lidt afstand til det intense byliv og komme lidt ud i naturen. I vores vandpause fik Mathilde talt lidt med Katrines kamel :) Morgenen efter tog vi på en tidlig bjergbestigning op til et tempel for Savitri, der enten er Brahmas kone eller søster.
Den sidste aften så vi solnedgangen ved den hellige sø, der hver dag er et stort tilløbsstykke for mange turister. Der var en vildt fed stemning, især var der god musik, der i Sofies ører lød næsten helt afrikansk. Det var en god afslutning på vores tid i Pushkar.

Agra
Herefter gik turen til Agra, hvor vi var kommet for at se, hvad man kalder Indiens største seværdighed; Taj Mahal. Vi ankom sent om aftenen, og allerede tidlig næste morgen skulle vi se Taj Mahal, der er rigtig smuk, når man ser den i solopgangen. Det var en flot oplevelse, men langt fra det, der har gjort størst indtryk på os. Tilknyttet Taj Mahal er en rigtig smuk kærlighedshistorie om Maharajaen Shah Jahan, der byggede paladset for at ære sin afdøde kone.
Senere tog vi til Agra Fort, hvor vi for engang skyld ikke havde en guide og havde en super hyggelig dag. Vejret var smukt, og stemningen var god.
Ellers skete der ikke så meget i Agra, der bare er en turistby med masser af mennesker og vild traffik.

Varanasi
Efter Agra, hvor vi kun havde en dag, blev vi kørt tilbage til Delhi, hvorfra vi  skulle med nattog til Varanasi. Selvom vi her havde sagt farvel til vores søde 'faderfigur' Ravi, endte han alligevel med at komme tilbage for at følge os til toget og ind i den rigtige vogn. Dog havde vi selv bedre styr på det end ham, men det var vildt sødt af ham. Ravi havde nok haft det bedst, hvis han kunne have kørt os til et fly med Danmark som destination. At være bekymret er han ret god til!
Togturen var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik en god snak med de forskellige i vognen. Til trods for kramper, dårlige knæ og to timers forsinkelse kom vi sikkert til Varanasi. Her måtte vi dog vente på vores chauffør og guide, da de i mellemtiden var taget hjem. Guiden i Varansi har været den unge Vicki - en rigtig verdensmand, der bruger det meste af sin tid på at prale af alle de piger, han har scoret fra forskellige lande og hans imponerende 'viden' om Danmark. Hvis i skulle være i tvivl, forholder det sig sådan, at danskere over 40 år går i kirke hver søndag, mens de unge ikke rigtig gider!! Og i Thailand er der ingen rigtige mænd kun Ladyboys, og derfor er alle kvinder i Thailand vilde med ham, når han er på ferie! Og nå ja. I Danmark er man nødt til at lære engelsk, fordi Danmark er sådan et lille land, så man bliver nødt til at flytte for at få et job. Og så startede teknologiseringen af Danmark for ca. 10 år siden, hvorved vi alle begyndte at lære engelsk. Og alle hippier roder meget, ryger hash, går aldrig i bad og sidder i rundkreds på gulvet. Godt så.
Heldigvis kunne Vicki også fortælle os lidt om Indien, dog var måske kun halvdelen korrekt. Han tog os med på en aften bådtur på Ganges, hvor vi så det største af de kremeringspladser, der er ved bredden af Ganges. Ganges er et helligt sted og meget vigtigt i hinduismen, da det er her, man bliver brændt/ønsker at dø, fordi man her har stor sandsynlighed for at komme i den hinduistiske himmel - blive fri fra genfødsel. Hver aften er der også en smuk ceremoni, der hylder guderne ved den hellige flod. Endnu en spændende oplevelse. Vi har også besøgt det sted, hvor Buddha angiveligt holdte i sin første prædiken for de fem buddhistiske munke i Sarnath uden for Varanasi. Meget spændende og interessant at et område er så vigtig en del af både den hinduistiske og buddhistiske tro. 
Nu kommer det bedste: Vi har været til hinduistisk bryllup. Lige nu er der bryllupssæson for arrangerede ægteskaber, og vi har flere gange set bryllupsoptog gennem byen. Torsdag aften var vi dog så heldige, at der blev holdt et bryllup på vores hotel!!! Mathilde og Sofies nygerrighed endte i en invitation til brylluppet; mange indere er utrolig gæstfri. Det var en super spændende oplevelse med kvinder i flotte sarees, meget anderledes bryllupsritualer og stærk Indisk mad, som man på ingen måde kan sige sig fri for at smage på! Men ih hvor var det spændende. Vi gik all in på både dans og mad og måtte stå model til både fotografering og videooptagelser. Vi snakkede med gudesmukke Sonali, der blev sat til at underholde os og forklare os om festen. Det havde hun heldigvis ikke noget i mod, og med sin PHD i statskundskab fik vi nogle gode samtaler.
Efter en sen aften med fest måtte vi tidligt op for at se solopgang over Ganges ombord på en endnu en båd. Hver morgen bader mange pilgrimme og indbyggere i Ganges, da det hellige vand kan give renselse og lykke fremover. Denne gang var turen med Vicki og en af hans venner, han også lige havde inviteret. Vennen ville selvfølgelig have taget billeder med os. I Indien har vi fået taget mange billeder med mange mennesker. Alt fra unge drenge og smukke piger til buddhistiske munke har fået et eller flere billeder med de tre blege danskere!
Lige nu sidder vi på en hyggelig brunchcafe, hvor vi kan nyde vestlig mad med indiske twist. Mathilde er glad for at have fundet tun og dermed et udvidet mad-spektrum, der ellers kun har bestået af kylling, grønsager, æg og ost. Her er der wifi - der ikke sådan rigtig virker, men vi krydser fingre. I morgen (lørdag) går turen til Pondicherry, og vi glæder os meget til at komme til det varme Sydindien med mulighed for at pakke tasker ud osv. Mandag starter undervisningen, og søndag har vi et indledende møde med de andre studerende. Vi er rigtig spændte!

Vi håber i har det godt derhjemme, vi snakkes ved :)

Vi har set så mange dyr, at vi ikke kan huske hvilke, men bl.a.: 'Æsler', der i virkeligheden er små heste, hvide kælemus i tøjbutikker, gekkoen på vores værelse og kamelerne, der i virkeligheden er dromedarer.

Citater: Vores 21-årige guide Vicki, der siger
 - "I have been in this businees for twelwe years",
 - "I have seven kids, I got married three years ago"
 - og "No wife, no life"
 - og nu den bedste, idet Vicki siger om sin 20-årige ven: "When I was young like him I always wanted to have my picture taken with female tourists".