Strand og storby - Goa og Mumbai - og Danmark

Hej igen. Nu er min rejse slut, og selvom det er et par dage siden, jeg kom hjem til Danmark igen, vil jeg lige skrive et sidste indlæg med lidt billeder fra min sidste tid i Indien.

Efter Mysore var vi i Calangute i Goa. Her havde vi 4 dage, som egentlig bare blev brugt på afslapning på stranden. Det var dejligt :) Jeg havde ikke troet, at jeg kunne hygge mig ved bare at sove, spise og ligge på stranden, men det gjorde jeg altså. Det var dejligt at få lov til efter nogle gårde dage i Hampi, hvor vi fik set en masse, men ikke havde helt så meget til til bare at slappe heelt af.
Vi boede i et område, hvor der ikke var ret mange turister, og da der oven i købet er lavsæson, var der nærmest ingen mennesker omkring os (i forhold til hvad vi var vant til efterhånden). Det var lidt underligt, men også dejligt at få lidt fred og ro. Lige ved siden af vores guesthouse var der et lækkert beach resort, som var ret dyrt at bo på, men som havde rigtig god mad, så der tog vi tit over og spiste - Især morgenbuffetten, som kostede 200 rupees og var virkelig lækker :)

Fra Goa tog vi videre til Mumbai, som var sidste stop på turen. Her boede vi på et hotel i den bydel, der hedder Colaba, som er tæt på de vigtigste attraktioner og gader med gode butikker. Så her fik vi også set en masse og shoppet det sidste, vi manglede.
Vi var bl.a. ude og se en ø. der hedder Elephanta Island, som ligger ca. en times sejlads ud fra byen. Der var en mase gamle grotter, med store billeder af guder indhugget i væggene og en mase aber rundt omkring. Det var en rigtig hyggelig tur. Den sidste aften var jeg også ude og se en rigtig flot moske, som lå ude i vandet. Det var også rigtig spændende. Der var mange mennesker, og det så ud til både at være muslimer og hinduer, der tog derud med hele familien. Der en rigtig hyggelig stemning og jeg mødte en masse søde mennesker, der gerne lige ville hilse eller tage billeder af mig. Det var meget sjovt.
Ellers gik tiden med at gå i butikker og på restauranter. Mumbai er en rigtig fin by, og man kunne bruge virkelig lang tid her, for det er både rigtig meget at se og lave. Men vi tog det roligt og nød at være på storbyferie. På mange måder mindede byen (eller den del vi var i, som nok var den rige del af byen) om en storby i Europa. Her var mange af de samme butikker, taxier overalt, museer, parker, gadesælgere og flotte bygninger. Men en af de største forskelle er nok, at der er rigtig mange fattige mennesker. Vi mødte meget tit tiggere på gaden, og jeg læste et sted, at ud af byens ca. 14 millioner indbyggere skulle halvdelen bo i slum. Det var ikke noget vi så på de få dage, vi var der, men ret skræmmende at tænke på.

Sådan har det været med meget af opholdet i Indien. Vi så rigtig mange flotte og spændende ting, men også meget, der ikke var rart at se, og de værste ting ved Indien har vi ikke set og muligvis slet ikke hørt om. Men jeg er glad for at jeg ikke har ladet mig skræmme af alt det man hører om landet, for jeg har virkelig oplevet meget og mødt mange rigtig søde mennesker på min rejse, og har været virkelig glad for at være af sted.

Nu er jeg nået hjem til Danmark og er ved at finde mig til rette. Det er virkelig dejligt at komme hjem. Jeg har savnet folk herhjemme og er glad for endelig at kunne lave min egen mad, planlægge min egen hverdag og engang imellem få lov at være alene, hvilket har været meget svært i et så tætbefolket land som Indien.

Så det bliver slut for denne blog nu. Nu vil jeg nyde at være hjemme i Aarhus igen og så går der nok et stykke tid, inden jeg rejser så langt væk igen, selvom det har været helt fantastisk at opleve så meget, der er så anderledes end derhjemme.

Tak fordi I har fulgt med.
Kram fra Katrine :)

Mysore og Hampi

Nu er vi nået til Goa, og bruger tiden på at slappe af efter nogle lidt hårde dage i både Mysore og Hampi, som jeg lige vil fortælle lidt om her.

Mysore

Vi ankom til Mysore sidste mandag (den 29.) - igen med natbus. Da vi ankom, var vi overraskede over, hvor køligt der egentlig var - i hvert fald i forhold til hvad vi er vant til efterhånden. Vi blev i byen i tre dage og vejret blev ved med at være udholdeligt. Man svedte ikke overalt efter bare at have gået to skridt - som alle andre steder. Det var ret lækkert :)

Hovedattraktionen i Mysore er et kæmpestort palads, som har været hjem for Wodeyar maharajas. Det, man kan se nu, er bygget i 1912, fordi det forrige brændte, og det er virkelig en imponerende bygning. Kæmpe sale, der er dekoreret meget detaljeret og store malerier over det hele. Vi måtte desværre ikke tage billeder indenfor, men I kan se det udefra.

På nogle bestemte dage lyser de paladset op med 100.000 pærer. Det nåede vi heldigvis også lige at se, hvilket var virkelig imponerende. De tænker det så kun i en time - Og da vi var for at se det, slukkede de for dem ca. 20 minutter for tidligt. Men det er nok også ret dyrt at holde lys i alle de pærer.

Mysore er også byen for sandalwood træ, som blandt andet bliver brugt til olier/perfumer, så det var vi også ude og kigge på, og så er der nogle virkelig spændende markeder i byen.

Den sidste dag inden vi rejste var vi oppe på Chamundi Hill lige ved siden af byen. Det er en høj bakke med et tempel på toppen, som mange besøger, fordi det er et flot tempel og en flot udsigt deroppefra. Vi tog en richshaw derop og gik ned. Der skulle ca. være 1000 trin ned ad trappen, så det var en okay gåtur.

I Mysore mødte vi rigtig mange indiske turister. Mange rejser langt for at se de vigtige templer, og mange af dem, vi mødte, ville rigtig gerne have taget billeder sammen med os. Så vi stod model til virkelig mange billeder og fik også taget en del selv. Man føler sig helt berømt, når alle gerne vil røre ved en og tage billeder. Og endnu mere når de spørger om mit navn, fordi de alle sammen siger, det er det sammen som en meget berømt Bollywood-stjerne.

Flere billeder fra Mysore

Hampi

Hampi var faktisk en endnu mere spændende by. Vi var der i 4 dage og boede på et guesthouse lige ved en lille by kaldet Hampi Bazaar. Jeg ved ikke, om det var fordi vi lige kom fra det lidt køligere Mysore, eller Hampi virkelig var varmere end alle andre steder, men varmen var virkelig ubehageligt intens her. Det var slet ikke til at holde ud at lave ret meget, men vi nåede da en hel del alligevel.

Det vigtigste ved Hampi er nogle virkelig imponerende ruiner af en hovedstad for et kongedømme fra omkring det 16. århundrede. Der er så mange ruiner i området af templer, kongelige bygninger, bade, markedspladser, porte, elefantstalde og lignende, at vi slet ikke nåede at se det hele, men vi fik da set en god del. Inden vi kom dertil, havde vi læst, at man kunne se ruinerne ved at køre rundt på cykel, og det havde vi egentlig tænkt os at gøre. Men da varmen var så uudholdelig, blev vi rådet til at tage en richshaw rundt, og det var nok egentlig meget godt. Han havde en fast tur til de vigtigste ruiner, og ville gerne fortælle og vise os dem. Det var virkelig spændende og rigtig flot.

Alle dagene tog vi en middagspause på nogle timer, hvor vi bare sad og læste inde på en restaurant, fordi det var for varmt udenfor. Så det var godt, der var nogle hyggelige restauranter. Vores favorit blev en, der hed Mango Tree, som havde alt muligt forskelligt mad og hvor vi sad på nogle puder på gulvet. Jeg var specielt glad for deres banana coconut lassi, som er yoghurt rørt op med banan og kokos. Det er rigtig godt!

Men vi skulle nok have holdt os til Mango Tree, for da jeg prøvede en anden restaurant den første dag og fik en spinat-samosa blev jeg virkelig syg. Så jeg lå i sengen hele dagen efter og kunne først komme med på sightseeing den næste dag uden at jeg faktisk havde det vildt godt. Men det er heller ikke sjovt at ligge inde på værelset og være syg, når der også er 40 grader inde.

Den sidste dag var jeg blevet frisk igen (men Nanna var blevet syg), så Radhika og jeg tog på en sidste tur op på en hill for at besøge et berømt Hanuman-tempel. Hanuman er en abegud, som rigtig mange beder til, og som der er billeder af mange steder. Folk i Hampi siger, at han blev født her på bakken, så det skulle selvfølgelig ses. Man kunne ikke køre hele vejen op til dette. Fra Hampi Bazaar skulle man faktisk først sejle et lille stykke, så køre 6 km
og til sidst selv gå op ad en lang trappe. Da vi nåede enden af trappen og endelig var ved templet - meget svedige - mødte vi en masse indiske turister, der lige ville have billede af os. Ikke vores bedste tidspunkt, men de var glade for at tage billeder alligevel. Det var en virkelig god tur. Der var rigtig flot udsigt deroppefra, og så var vi med til at fodre en masse søde aber, da vi kom derop :)

Resten af den dag tog vi det roligt indtil vi stod på en natbus til Goa, hvor vi nu er tjekket ind på et guesthouse i nærheden af stranden og ser frem til at slappe af og komme ovenpå igen efter sygdomme og varme. Her er dog stadig varmt, men det virker ikke helt så trykkende som i Hampi.

Flere billeder fra Hampi 

Vi ses

Katrine

Kerala – solskin, sejltur og varme!

Så er vi endelig kommet videre fra Pondicherry og har nu også lagt Kerala bag os.

Nanna, Radhika og jeg tog fra Pondicherry tirsdag den 23. om aftenen for at overnatte på bussen, som tog indtil ved 9-10 tiden onsdag morgen. Her var vi i Alleppey, hvor vi straks fik fat i en autorichshaw, som kendte nogen, der gerne ville leje os en husbåd. Det er egentlig meget hyggeligt, at man altid kan spørge en richshaw, hvis man mangler noget og blive kørt direkte derhen, selvom vi godt ved, at de ofte får penge af rejsebureauet, restauranten, hotellet eller butikken de kører os hen til. Men derfor er de alligevel meget nyttige, når man lige er blevet smidt af bussen i en helt ny by, man overhovedet ikke kender.

Så vi fik lejet os en husbåd i 2 dage - med folk til at sejle den og lave mad og det hele. Og så kunne vi ellers bare slappe af og nyde den gode udsigt fra båden, mens alt blev serveret for os. Lige hvad vi havde brug for efter en hård eksamensperiode! Vi fik virkelig lækker mad med fisk og rejer, og så var området bare utroligt flot. Båden var også lækker. Det var faktisk bare et flydende hotel med badeværelse og fjernsyn og alting. Så vi kunne bare sidde sofaen med en god bog og se, hvad vi kom forbi. Engang imellem stoppede de båden, fordi vi skulle se noget. En gang var det ved et massagested og en anden gang ved en landsby, som vi kunne gå en lille tur i. Den første aften var vi ude og gå en tur i en landsby (Det var forresten virkelig hyggeligt. Folk var rigtig søde og ville gerne hilse og snakke og tages billeder af :), da det pludselig blæste op og himlen blev helt grå. Så vi skyndte os tilbage til båden, inden det begyndte både at regne og tordne. Det var faktisk lidt hyggeligt at sidde i båden og se ud over vandet på regnen og lynene. Men regnen gik rimelig hurtigt over igen, og så kom der bare masser af myg – og andre små irriterende dyr, så det var lidt svært at spise aftensmad uden at spise nogle af dem også... Ellers var husbådturen ikke så begivenhedsrig. Vi slappede bare af og nød det og fik set en masse flot natur på vejen.

Efter at være blevet sat i land torsdag morgen, tog vi hen på busstationen og fandt (efter lidt forvirring og efter at have spurgt en masse) en bus videre til Cochin. Vi tog bare en almindelig bus, da turen kun to et par timer. Cochin består af flere dele, hvoraf en af delene hedder Fort Cochin og ligger ude på en halvø, som vi havde fået anbefalet at tage til. Der tog vi en færge over på ca. en halv time. Jeg tror det er det billigste transport, jeg nogensinde har prøvet. Færgen kostede 2,5 rupees, hvilket er ca. 25 ører! Og da vi skulle stå i kø til den, skulle vi stå i en speciel kvinde-kø, som var meget kortere end mændenes. Det var ret smart.  Det har de åbenbart mange steder i Indien.

Da vi ankom til Fort Cochin blev vi igen samlet op af en richshaw, der både kendte en god restaurant og et homestay, han ville køre os til. Så vi var henne og kigge på et værelse, som vi valgte for 450 rupees per nat – 45 kr. Det så egentlig okay ud, så det tog vi og så kørte vi ved richawen hen til et frokost sted og fik thali, som er en traditionel Sydindisk ret, som består af ris og en 6-8 forskellige sovser, som man kan spise sammen med. Det var rigtig lækkert og ekstra godt, fordi de hele tiden kommer og fylder mere på tallerkenen! Jeg har også fået thali i Pondicherry nogle gange. Tror det er min yndlings indiske ret, fordi der er en masse at vælge imellem og fordi man bare kan spise alt hvad man vil! Det var en rigtig hyggelig restaurant, hvor de lokale spiser deres frokost og hvor personalet nærmest ikke talte engelsk, men det lykkedes os da at kommunikere alligevel.

I Fort Cochin havde vi to overnatninger. Værelset viste sig alligevel ikke at være helt fantastisk. Vi fandt en masse myrer i sengen (men en giftig insektspray skaffede os af med dem igen) og det var ret ustabilt med vandforsyningen. Men til den pris kan man ikke forvente det helt store alligevel.

Fort Cochin er en virkelig hyggelig by. Der var en masse fine/interessante historiske bygninger. Vi så bl.a. en 500 år gammel portugisisk kirke, et gammelt, hollandsk palads (ikke helt så imponerende, som det lyder, da det ikke var særlig velholdt, men meget spændende alligevel) og en flot synagoge. Derudover var der masser af butikker med tøj, smykker, olier og krydderier, så vi fik da også shoppet en del.

Efter nogle virkelig gode (og meget varme!) dage i Kerala, er vi nu taget videre til staten Karnataka nord for. Her er vi i dag ankommet til byen Mysore, hvor vi vil blive et par dage, inden vi tager videre til Hampi. Vi er kun lige ankommet og har brugt en god del af dagen på at sove, da vi ikke fik sovet vildt godt i natbussen hertil. Men førstehåndsindtrykket er meget godt, og så er her rimelig køligt i forhold til hvor vi lige kommer fra. Så det er rigtig godt. Det bliver spændende at se nærmere på Mysore.

Vi ses

Katrine

Flere billeder fra Kerala

Et farvel, og vi ses snart i levende live - fra Sofie og Mathilde!

Så er ugerne gået på mærkelig vis meget hurtigt og til tider ligeså langsomt.. Gruppeeksamen var krævende, og lige pludselig var vi færdige og klar til vores sidste individuelle eksamen, klar til at blive sat fri. Det blev fejret med en stor farvel middag og efterfølgende fest på Kailash Beach Resort. Vi var klar: Katrine i sin sari, Sofie i sin lange, afrikanske kjole og Mathilde med make-up på for første gang i Indien! Det var en helt magisk aften fuld af glæde, Bollywood dans, farveller og musik. Vi bare dansede og dansede hele aftenen, både studerende, seminarledere og ansatte i et stort rod. Efter festen begyndte en lang farvel process, hvor der hver eneste dag var nogle, der tog afsted. D. 12 fik vi så udleveret vores sidste eksamen på kurset - for os tre den sidste på vores Bachelor i Antropologi. Siden da har vi arbejdet med vores valgte spørgsmål, flyttet hen på et nyt sted i det franske kvarter og hygget os med de resterende studerende. Sofie og jeg er flyttet hen på Raj Maison sammen med nogle af de andre piger, som vi efterhånden føler os så tætte med, at vi faktisk er blevet en stor familie hernede. På Raj Maison er der dog andre regler end i vores gamle lejlighed; stedet er ejet af en familie, der bor i bygningen. Konen laver gerne mad på bestilling, men selv at få lov at lave mad i 'de studerendes køkken', er ret kompliceret. Til gengæld er her stille, udsigt til vandet og bygningerne er meget charmerende i gammel fransk, kolonistil. Det franske kvarter er meget anderledes fra vores gamle Hindu-kvarter - i det hele taget er Indien kontrasternes land. Vi nyder at kunne se lidt andet i vores sidste tid i Pondicherry. Sofie og jeg har nemlig valgt at tage hjem efter opgaveskrivning d. 30 april, mens Katrine er rejst videre med nogle andre søde piger fra Kulturstudier. Selvom det har været mærkeligt og sørgerligt at sige farvel til alle hernede, glæder vi os utrolig meget til at komme hjem til Danmark. Vi har dog stadig meget at nå her i Pondicherry, så en uge med ren afslapning blev det aldrig til i Indien. Det er nu også helt ok, da de sidste par uger har været fuld af hygge med de andre piger hernede. Alt i alt har vores tid i Indien været en rigtig spændende og lærerig - men også hård oplevelse, vi ikke ville have været for uden. Vi har lært om Syd Asien, konflikt og transformation, fred og så uendelig meget mere - og samtidig har vi lært en hel masse om os selv. Selvom vi til tider føler, at det er nogen banale emner, der diskuteres hjemme i Danmark, er vi sikre på, at vi nok skal komme hjem og få en mening om det hele, når vi er tilbage i en dansk kontekst. Hernede er vi vist lidt for påvirket af de meget problematisk forhold i Indien, hvor for eksempel 200 millioner indere ikke har adgang til rent drikkevand eller, eller, eller, eller. Ja, same old story, we know. Men nu har vi oplevet det, og det hjælper virkelig på forståelsen af så mange andre ting i relation til antropologi. Anyways, nu ses vi jo snart, og så skal I være velkommen til at spørge ind til alting! Som sagt, vi glæder os meget!

-       Sofie og Mathilde

Dyr vi har set indtil nu: En kakkerlak i Sofies seng L

Mere eksamen og snart tid til at rejse videre

Katrine skriver :)

Så er det blevet eksamenstid igen. Vi afleverede gruppeopgaven og fik lige at par dage til at slappe af og holde afslutningsfest. Det var virkelig hyggeligt, men straks efter (eller sådan føltes det) kom spørgsmålene til den individuelle eksamen, og så var vi nødt til at gå i gang igen.

Jeg har valgt at skrive om atomvåben i Sydasien. Det er egentlig meget spændende, men jeg har meget andet, jeg hellere vil lave end at skrive eksamen lige nu. Men jeg er allerede halvvejs, så det skal jeg nok snart få overstået!

Vi har flyttet lidt siden sidst. Vi havde kun vores lejlighed på rooftoppen indtil den 15., og så flyttede vi ud. Så nu bor vi forskellige steder. Jeg har valgt at blive boende i samme hus, men er flyttet ned i en mindre lejlighed sammen med Sabine, som vi også boede sammen med før. Vi har begge brug for lidt mere ro til at skrive vores eksamen, så det er dejligt nok ikke at være omkring så mange andre. De andre er flyttet over til et hus, der hedder Raj Maison i det franske kvarter, hvor der også boede en masse fra kulturstudier under studiet. Der kommer snart et blogindlæg fra de andre også.

Derudover er vi begyndt at planlægge den videre rejse. Da Sofie og Mathilde jo har besluttet sig for at tage hjem i slutningen af måneden, har jeg fundet nogle andre at rejse med.  Det blev Radhika (hun har også skrevet en blog i løbet af sit ophold her, som I kan læse her, hvis I har lyst: http://blogs.kilroy.dk/radhikasindien/blog) og Nanna, som også boede i samme hus som os. De har begge gået på det andet kursus, Kulturstudier har her om religion og antropologi. I går aftes holdt vi et møde over aftensmaden om vores videre rejse, og er kommet frem til en overordnet plan, som indebærer, at vi tager af sted herfra den 23. april og bl.a. skal til:

• Kerala: Et område på den sydlige vestkyst, som især er berømt for backwaters, som er floder/åer, der løber inde i landet og mellem byer. Før i tiden var disse de primære veje i området, og de bliver stadig brugt meget af de lokale i kano. Den helt store turistattraktion, som vi selvfølgelig skal prøve, er at leje en husbåd (med en til at sejle den og en til at lave mad med i købet) og sejle gennem den efter sigende smukke natur i et par dage, mens man bare nyder det og slapper af 
• Måske skal vi til Hampi, som ligger lidt inde i landet fra Goa. Det skulle være en spændende by med fantastiske ruiner fra kongerne af et stort hindu kejserrige fra det 16. århundrede. 
• Goa: Meget berømt blandt turister for sine lækre strande, men der skulle også være meget andet at se. Der skulle både være nogle rigtig gode yoga-kurser, wildlife-safari og nogle spændende historiske steder. 
• Mumbai: Her ender vi og skal med flyet hjem fra (Nanna og Radhika skal af sted den 15. maj og jeg skal den 16.). Jeg ved endnu ikke meget om byen, men Radhika siger, at det skulle være den fedeste by at være i. Så glæder jeg mig til at finde ud af mere om.

Og så finder vi på mere i løbet af turen... Vi kommer til at tage det meget hen ad vejen og se på hvad vi har lyst til. Monsunen kommer muligvis i maj, og så kan det være, vi ændrer nogle af vores planer. Både pga. monsunen og fordi det er meget varmt på det tidspunkt, er det lavsæson for turismen, så vi ved endnu ikke, hvordan der ser ud i byerne. Der er en chance for, at nogle af restauranterne og butikkerne holder lukket, men der skulle også være gode muligheder for at få gode priser på både overnatning og aktiviteter. Så det bliver spændende at se.

Det var en nogenlunde plan, som den ser ud nu. Mange ting kan nå at ændre sig, men I skulle bare lige høre, hvad vi har tænkt os – Og så skulle I høre, at vi har en plan, så I ikke bliver bekymrede :) 

Vi glæder os rigtig meget til at komme af sted – Men nu skal vi bare lige have den eksamen overstået først!

Vi ses snart derhjemme :)

Eksamenslæsning, templer og franske crepes

Nu er det vist længe siden, vi har lagt noget nyt på bloggen, så her får I lidt godterier J

Her i Pondicherry er der nok at se til. Vi er så småt gået i gang med vores gruppeeksamen, der skal afleveres den 9. april. I fredags havde vi vores sidste forelæsning, så nu står den på selvstudie med eksamen og et par seminarer. I mandags havde vi en heldags workshop om ’conflict transformation’ i praksis. Det var super spændende. Desværre er der så meget at se til med vores eksamen, at Mathilde blev hjemme og lavede gruppearbejde. Det var der også nogle piger i Sofies gruppe, der gjorde. I weekenden skal vi aflevere et draft til vores undervisere af vores opgaver, som de så retter igennem og giver gode råd om inden afleveringsfristen.  Det betyder at vi – om alt går godt – har skrevet 30 sider inden ugen er omme!

For at komme lidt væk fra stressen og gruppearbejdet har vi i weekenden været i Mamallapuram, der er en lille bitte by mellem Chennai og Pondicherry. Byen er kendt for nogle rigtig spændende templer, hyggelig stemning og gode shoppe muligheder. Vi tog bussen tidligt lørdag morgen, og busserne i Indien er noget for sig. Nede på busstationen spørger man til højre og venstre og får så vist vej til en bus. Så er det bare at håbe på, det er den rigtige. Det er ikke ligesom midttrafik hjemme i Århus. Heller ikke når man sammenligner priserne. Vi betalte 58 rupees hver vej. Dvs. at det koster 5,8 kr at køre i bus ca. 100 km. Det kunne politikkerne i DK godt lære noget af!

Ankommet til Mamallapuram fandt vi et hyggeligt guest house, som vi havde fået anbefalet af nogle danske piger fra kulturstudier. Stedet hedder ’Green Woods’, og vi fik et lille værelse med plads til 3 oppe på rooftoppen. Det der med rooftop lejligheder er ikke helt dårligt. Stedet er vildt hyggeligt – der ligger lidt billeder inde i galleriet, I kan se.

Første stop på turen var egentlig frokost, men det blev udskudt lidt pga. de mange fine butikker, der har alt, hvad hjertet kan begære. Kjoler, bukser, smykker, pudebetræk, sko osv. Efter et par timer med mad og shopping tog Katrine og Sofie på tempel-tur. Mathilde havde lyst til at gå en tur på stranden og slappe af på vores guest house. Lidt ad bagvejen, forfulgt at to unge indiske mænd, lykkedes det os at finde hen til ’shore tempel’, der ligger på en lille tange ude ved vandet. Templet er ret lille, men super flot. Stilmæssigt er det et strukturelt tempel, og det er ret gammelt. Fra omkring 600 år efter Kristi. Vi så nogle figurer, der var hugget ud af de samme sten som bygningen. Templet består af tre små templer. Et til Vishnu og to til Shiva. Vi mødte også en super sød familie fra Hyderabad, der gerne ville have taget billeder med os. Der var også en masse fine køer hugget ud i sten. Det var super hyggeligt. Bagefter tog vi videre til de 5 Rathas (som vores billet også gav adgang til). Her mødte vi igen nogle indere, der gerne ville tage billeder. Her var det bare ca. 20 unge mænd, der nedstirrede os, så de af dem, der rent faktisk spurgte, om de måtte tage billeder, fik bare et ’no’. 5 Rathas var også ret flot. Det er 5 små templer og så to fine stenfigurer af en løve og en elefant. De fem rathaer er opkaldt efter de fem brødre i Mahabharata (vigtigt epos i hinduismen) og deres hustru. De er udskåret som 5 trævogne (det hænger sammen med navnet). Her havde vi det også sjovt, men de unge mænd og den skarpe sol blev hurtigt for meget, og vi tog videre til det næste sted. Det er en slags park, hvor der er en stor sten, der balancerer skrådt på en klippevæg. Rimelig vildt at det kan lade sig gøre. Her var hyggeligt, skønt lys, masser af mennesker, aber, hunde, geder picnic-stemning og en dansende agurke-dame. Hun var ret skøn (tjek billedet). Rundt om i parken var der også forskellige reliefer indhugget i sten, der var rigtig smukke.

Da turen var ovre, tog vi igen på shopping, indtil det var hen ad aftensmadstid, og vi mødtes med Mathilde. Vi fik lækker seafood på en hyggelig restaurant og tog bagefter hen til Le Yogi; her havde vi nemlig hørt rygter om gode franske crepes. Mmm. De havde også super lækker økologisk, grøn te og frisk mint te. Her stødte vi ind i tre søde piger fra kulturstudier, som vi hyggede lidt med. Efter en hyggelig dag, en god nats søvn på vores guest house, tidlig morgenmad (igen på super lækre Le Yogi) tog vi tilbage til Pondicherry. Efter en interessant bustur klemt inde mellem indiske mænd og med lidt ekstra søvn (læs: Sofie sov med åben mund med hovedet ud af vinduet) kom vi tilbage til lejligheden, hvor tiden gik med dels at holde søndag, dels lave opgave. Nu er det ved at være sengetid – så får I ikke mere for den 25 øre.

Vi håber, I har det godt derhjemme. Nu sætter slutspurten ind på kurset. I kan jo tjekke billederne ud, hvis I får brug for at føle lidt varme. Vi kigger med glæde på snebilleder hjemmefra. Græsset ser jo bare altid lidt grønnere ud på den anden side.

Kram fra os.

FLERE BILLEDER