INDIEN: Weekend i Ooty

Så sidder vi her i lejligheden og tænker tilbage på vores tur til Ooty. Vi er solskoldede, trætte og føler os lettere kulilte forgiftede! Men ih hvor har det været en god tur!

I den her weekend har vi været i Ooty, en hill-station, der ligger 8 timer væk, tæt på Kerala. Vi er nået midten af semesteret, og derfor har Kulturstudiet givet os 2 ekstra dage fri, så er der nemlig mulighed for at rejse og samle energi til resten af semesteret :) Vi gik sammen med 11 andre piger fra studiet og lejede en bus og kørte torsdag aften mod Ooty.

Vi var ret spændte på at komme af sted. Det her var nemlig vores første tur siden vores eventyr i Nord Indien. Ooty ligger i Niligiri bjergene, der også kaldes Blue Mountains, og en af de helt store attraktioner i Ooty er at tage damplokomotivet op i gennem bjergene fra Metupallayam til Ooty. Toget er et 'UNESCO world heritage site', og derfor havde vi selvfølgelig planlagt at hoppe på toget tidligt fredag morgen. Vi havde bare ikke lige overvejet, hvor svært det ville være at få billetter. Vi kom allerede til Metupallayam omkring kl. 02.00 om natten og måtte vente et par timer for så at komme hen til billetkøen. Egentlig så det ud til, at vi ville kunne få en plads på toget, men den indiske køkultur tog røven på os! De 7 mænd, der sad i køen, holdt nemlig pladser for deres 18 kvindelige familiemedlemmer, og derfor fik vi ikke en af de 30 pladser i toget, der ellers er reserveret til rejsende uden billet! Her vil vi gerne tilføje, at vi ikke kom uforberedte, men at damen på rejsebureauet i Pondicherry havde sagt, at man overhovedet ikke behøvede at bestille billet, og at det ikke ville være et problem! Lidt trætte måtte vi i stedet med bussen op til vores 'cottage' og hotel. Katrine og Tove boede på hotel, mens vi andre boede et lidt funky sted, men i store værelser, så vi rigtig kunne hygge :)

Lørdag tog vi på trekking, der er en af de helt store seværdigheder i Ooty. Vi var af sted fra kl. 09.00 (lidt forsinket) til sidst på eftermiddagen. Turen bød på skotsk bakkelandskab (havde guiden fået fortalt!), te-plantager, eukalyptus træer, stamme landsbyer, bjergbestigning og skøn udsigt! Det var en utrolig flot tur. Vi nød virkelig at komme ud i smuk natur og rigtig få brugt benene og nydt solen. Det med benene og solen blev virkelig en realitet. Sofie har nu et par smukke, permanente, røde benvarmere på!

Søndag stod på shopping og togtur. Mathilde nåede ud at ride sammen med de norske piger, dette var dog en blandet fornøjelse, der endte med, at Mathilde råbte af den 13-årige dreng, der blev ved at piske den stakkels halte hest frem. Det lykkede os endelig at få billetter til 'the toy train', men igen skulle vi stå i kø. Denne gang skulle ingen inder snyde os, så da fem kvinder ville snyde foran, fik vi smidt dem bag i køen - heldigvis havde vi også den søde, men hårde vagt på vores side!!

Turen var virkelig smuk. Toget snor sig ned igennem bjergene og kører rigtig langsomt (man siger, det er det langsomste i Indien!), så man kan rigtig se de smukke bakker, te-plantagerne, bjergene og vandfaldende . En smuk oplevelse. Dog også en interessant og ret indisk-oplevelse, da toget var ret proppet, og vi måtte skiftes til at stå op en del af vejen. Men det var nu også en del af charmen! Den sidste del af turen blev dog lidt ødelagt af dampen fra toget, der var ret ubehagelig og stærk det sidste stykke.